Nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilmeld

Anette Sams, Thilde Maarbjerg, Umahro Cadogan & Thomas Rode

Anette Sams PhD, Farmaceut, Forsker og Leder

Anette brænder for at gøre Danmarks sundere  – ikke ved at påpege alt det vi ikke må – men ved at give os en massiv viden om det der virker på os. Hun ønsker ganske enkelt at opgradere danskernes viden om sundhed, så vi handler på det der er rigtigt for os – frem for at handle på tilfældige trends. Hun kalder kort og godt dette for Biologik.

Anette er en nærværende og engageret formidler, der formår at ”knuse” og formidle kompliceret videnskab til motiverende pointer, som alle kan forstå. Hun søger altid at give sine deltagere ressourcer og frihed til at træffe deres egne personlige valg om egen sundhed. Anette er tidligere diabetes- og kredsløbsforsker, forandringsleder og director i Novo Nordisk A/S. Anette er aktuelt seniorforsker, tilknyttet en forskningsenhed på Rigshospitalet.

Umahro Cadogan

Umahro er kendt som madens og sundhedens mastermind. Han er international foredragsholder, har hjulpet titusindvis i 1-til-1 forløb, bestsellerforfatter, TV- og radiovært i sundhedsprogrammer, rådgiver for nogle af verdens bedste atleter, sundhedsparringspartner for nogle af verdens største firmaer og organisationer og en af bannerførerne for Functional Medicine.

Han har tidligere været Adjunct Professor i Nutrition and Functional Medicine på University of Western States.

Umahros vej ind i sundhedens verden startede med en ekstrem interesse i mad og levende organismer allerede som baby. Da han som 18-årig fik 4 autoimmunsygdomme, kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi og tabte 40 kg, måtte han finde ud af, hvordan han kunne leve og spise sig rask. Det gjorde han og har arbejdet med mad, sundhed og ernæring lige siden. 

Hans slogan er “Food Can Change Your Life” og hans mission er at give så mange mennesker som overhovedet muligt viden, inspiration, redskaber og provokation, så de kan spise og leve sig til al den sundhed og vitalitet, de ønsker og fortjener.

Thomas Rode

25 års arbejde som leder i en dynamisk branche, der kræver omstillings og tilpasnings beredthed, har dannet grobund for en kreativ til tilgang til mange processer, udfordringer og problemstillinger. Trænger du og dine medarbejdere til en motiverende opsang eller blot et berigende indlæg med et glimt i øjet om, hvad der skal til for at lede en af landets kendteste restauranter, som stadig efter mere end 30 år er med helt fremme

At skifte den store menu en gang om måneden igennem mere end 16 år har, har givet mig et godt indblik i hvad der kan lade sig gøre og hvad der ikke kan, hvilke råvarer der spiller sammnen og hvilke der ikke gør.

Jeg har været inde over talrige bogprojekter og står personligt som afsender til fem bøger i eget regi.

Jeg er, efter at have mærket transformationen på egen krop, passioneret tilhænger og talsmand for palæo livsstilen, som i al sin uhyggelige enkelhed går ud på at prøve på at leve som vi er skabt til og jeg tager gerne ud og deler min viden med andre.

Thilde Maarbjerg

Vin er en intergreret del af min hverdag, og jeg bliver aldrig færdig med at udforske den konstant voksende vinverden. Vin kan være akademisk og komplekst - vin kan også være en simpel tilfredsstillende drik. Jeg dyrker begge dele og ikke mindst vins kvaliteter i samspil med mad. Min altid tilstedeværende lyst til at dele min passion med andre har bl.a. medført, at jeg (siden 2008) underviser aspirerende sommelier’er på Vinakademiet i København og Silkeborg.

Jeg har sammen med bl.a. min mand udgivet 3 bøger, PALÆO, FUNKTIONEL TRÆNING og RIGTIG MAD. Vi har begge en stor passion for sundhed i mennesker, og der går ikke en dag uden, vi tænker på det og taler om det.